VIL DU GERNE ARBEJDE AKTIVT OG KREATIVT MED BØRN?

Vil du gerne arbejde aktivt og kreativt med børn?Vi søger frivillige til at lave aktiviteter med børn, mens deres forældre lære mere om det danske sprog, den danske kultur samt de demokratiske processer der er en del af det danske samfund. Du bliver en del af en aktiv organisation med en stærk, engageret gruppe af frivillige der bidrager til nydanskers læring og integration.

 

Om Mentornetværk i Esbjerg/Varde

Mentornetværk i Esbjerg/Varde er en forening, som oprindeligt startede under Kvinfo i 2004. I 2011 blev vi en selvstændig forening. Vi arbejder på at skabe forbedrede muligheder for integration, inklusion og kulturel mangfoldighed i Esbjerg og Varde Kommuner gennem frivillige mentorordninger, som matcher indvandrere/flygtninge (herefter kaldet nydanskere/mentees) med frivillige mentorer. Vores mentorer er aktive på det danske arbejdsmarked, eller på anden vis solidt forankret i det danske samfund.


Om muligheden
Vi tilbyder børnepasning til vores kursister og søger derfor frivillige børnepassere, som gerne vil arbejde med både små og store børn. Som frivillig børnepasser er du med til at skabe gode rammer og oplevelser for børnene, så deres forældre kan holde fokus på kurserne. Du får mulighed for at være kreativ, og være med til at udvikle en børnepasser-model med fokus på legende aktiviteter.


Om dig
Du er over 18 år, og har erfaring med børn og pædagogisk arbejde - måske læser du til pædagog, lærer eller andet. Du er motiveret for at støtte op om den enkelte nydanskers integration, og er klar til at blive en del af en stærk, engageret gruppe af frivillige. 


Detaljer
Vi har brug for din hjælp 3 timer pr. gang, og vi forventer at du forpligter dig til mindst 1 vagt i måneden. Vi har brug for dig, når vi afholder kurser eller arrangementer hvor børnenes forældre vil deltage.


Interesseret?

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.mentoresbjerg.dk, eller på vores facebookside. Du er også velkommen til at kontakt os lige her og nu, vi er klar til at fortælle dig meget mere om vores mentee-mentor-ordning


Så tøv ikke, kontakt os i dag. Så finder vi et tidspunkt hvor vi kan mødes.


Du kan kontakte os på 21 49 74 59, eller du kan udfylde kontaktformularen, så kontakter vi dig inden for to hverdage.



 
 
 
 
 

Copyright 2020@Mentornetværk i Esbjerg/Varde 

På www.mentoresbjerg.dk anvender vi cookies. Når du klikker rundt på www.mentoresbjerg.dk, accepterer du, at vi anvender cookies. En cookie er et lille stykke tekst, der bliver gemt på din computer, når du er på internettet. Hvad bruger vi cookies til? Cookies kan anvendes til mange ting, men anvendes som udgangspunkt til at gemme informationer om dig på din egen computer.

Godkend