OM OS

MENTORNETVÆRK I ESBJERG/VARDE

Mentornetværk i Esbjerg/Varde er en frivillig forening, som arbejder for at skabe inklusion, integration og kulturel mangfoldighed for nydanskere i Esbjerg og Varde kommuner. Vores arbejde er baseret på frivillighedsprincippet, og alle vores mentorer, mentees og andre frivillige deltager fordi de har lyst til at hjælpe sig selv, samt alle andre der vil lære noget nyt. 


Det gør vi blandt andet igennem vores mentorordning, hvor vi matcher nydanskere med frivillige mentorer som er solidt forankret i det danske samfund.


Vores mentorer og mentees mødes i et dynamisk fællesskab på tværs af kultur og nationaliteter for at lære fra hinanden og derved skabe noget sammen.


Mentor kan f.eks. være aktiv på det danske arbejdsmarked, eller på anden vis solidt forankret i det danske samfund. Vi har mentorer i alle aldre og vil rigtig gerne have flere. Som mentor binder man sig til at hjælpe mindst 2 timer pr. måned i 3-12 måneder. Som udgangspunkt er der fire typer af mentorer: socialmentor (hyggeligt samvær og sociale aktiviteter), sprogmentor (samtale og lektiehjælp), erhvervsmentor (karriereafklaring, arbejdskultur og jobsøgning), og uddannelsesmentor (sparre omkring uddannelsessystemet i Danmark). Samarbejdet giver mentee viden, netværk og inspiration til aktiv samfundsdeltagelse.  


Derudover har vi et stærkt netværk, hvor vores mentees, mentorer og frivillige har mulighed for at få faglig sparring, erfaringsudveksle og derigennem støtte hinanden i deres roller i et af vores mange tilbud.


I forbindelse med vores igangværende projekter afholder vi netværksmøder, workshop, kurser og sociale aktiviteter. Det gør vi for at styrke den enkeltes aktive deltagelse i demokratiske processer, samt skabe muligheder for at danne nye fælleskaber på tværs af sprog og kultur. 


Yderligere har vi interessegrupper, der samles om en fælles interesse. Grupperne styres af deltagerne selv, men det er muligt at hente råd og vejledning i vores sekretariat. 

Bestyrelsen i Mentornetværk i Esbjerg/Varde

Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen. Foreningens bestyrelse har valgt at ansætte en daglig leder til at varetage denne opgave. Men bibeholder stadig det overordnede ansvar.


Den nuværende bestyrelse valgt på demokratisk vis på Mentornetværk i Esbjerg/Vardes årlige Generalforsamling den 4. april 2019. Efterfølgende afgør den nye bestyrelse selv hvilke roller der skal være i den nye bestyrelse og hvordan disse skal fordeles.  Den  har efterfølgende konstitueret sig på følgende måde:

DEN DAGLIGE LEDELSE I MENTORNETVÆRK I ESBJERG/VARDE

Vores dygtige medarbejdere er hele tiden i gang med at udvikle nye tilbud for vores mentorer og mentees, men også for alle andre der finder vores arbejde interessant og givtigt. Derfor er vi også hele tiden på forkant med hvordan samfundet udvikler sig lokalt, nationalt og internationalt.


​Sekretariatet er placeret i Esbjerg, hvorfra vi servicerer alle vores frivillige og mentorer, samt  tilknyttede nydanskere der gør brug af vores mange forskellige tilbud, der gør det muligt for den enkelte at skabe en langt bedre inklusion i det danske samfund.

Jette Holten

Daglig Leder





M: 20 57 43 97

E: leder@mentoresbjerg.dk

Lisette Tækker

Koordinator





M: 93 10 21 50

E: koordinator@mentoresbjerg.dk

Marsel  Terteryan

Socialrådgiverstuderende




M: 21 49 74 59

E: praktikant@mentoresbjerg.dk

Magdalena Guzowska

Projektleder


M: 61 41 54 99

E: projekt@mentoresbjerg.dk

Copyright 2019@Mentornetværk i Esbjerg/Varde 

På www.mentoresbjerg.dk anvender vi cookies. Når du klikker rundt på www.mentoresbjerg.dk, accepterer du, at vi anvender cookies. En cookie er et lille stykke tekst, der bliver gemt på din computer, når du er på internettet. Hvad bruger vi cookies til? Cookies kan anvendes til mange ting, men anvendes som udgangspunkt til at gemme informationer om dig på din egen computer.

Godkend